Nye skærpede prøvekrav fra 1/1 2027
Søfartsstyrelsen i Danmark arbejder med nye skærpede prøvekrav til speedbåd og vandscooter.
De nye prøvekrav skal i høring i efteråret, men alt tyder på, at de nye krav blive en realitet fra 1/1 2027.
I resten af 2026 kan du hos Watergames tage dit speedbådsbevis eller dit vandscooterbevis efter de nuværende regler som et endags kursus. I fremtiden vil det ikke være muligt!
Fra 1/1 2027 skal du først bestå et stærkt udvidet teorikursus, der næsten svarer til den teoretiske del af duelighedsbeviset. Kravene til den praktiske prøve bliver også stærkt skærpede.
I Watergames forventer vi, at man i fremtiden skal bruge minimum to hele kursusdage og en del egen forberedelse for at få sit bevis. Kravene til den praktiske prøve medfører en meget længere prøve og mindre hold. Med to kursusdage og små hold forventes den samlede pris for et bevis at stige til mere end det dobbelte.
Tag dit speedbådsbevis og/eller dit vandscooterbevis i 2026 og spar en masse tid og penge.
Det bevis du tager i 2026, vil også være gyldigt efter 1/1 2027.
Vi har masser af kurser i resten af 2026.
Find og book dit kursus i vores kursuskalender eller kontakt os for et privatkursus.
Baggrund og konsekvens
Hvad, hvorfor og hvornår
Søfartsstyrelsen i Danmark arbejder med nye detaljerede prøvekrav til Speedbådsbevis, Vandscooterbevis, Duelighedsbevis og Yachtskipper 3 og 1.
Målet er at ensrette prøvekravene, så alle skal bestå samme eksamen uanset hvilken sejlklub eller sejlerskole, der står for undervisning og eksamen.
Hos Watergames bifalder vi det store arbejde fra Søfartsstyrelsen side, og vil altid støtte tiltag, der sikre bedre uddannelse af danske fritidssejlere og dermed større sikkerhed for alle os, der færdes på havet.
Forbehold: De nye prøvekrav er ikke endelige og skal først i høring. Hos Watergames forventer vi dog kun mindre justeringer, inden de nye krav træder kraft den 1. januar 2027.
Ædringer
De største ændringer vil ske for Speedbådsbevis, Vandscooterbevis og Duelighedsbevis.
Der indføres en ny grundlæggende teoriprøve til fritidssejlads, der er en forudsætning for alle tre beviser. Læs her om Watergames nye kursus i grundlæggende teoriprøve til fritidssejlads.
De efterfølgende prøver hhv. til speedbåd, vandscooter og duelighed skal afvikles efter en præcis skabelon med skærpede krav til prøvens afvikling, beståelseskriterier, prøvetid pr. kursist og de praktiske manøvrer, der skal udføres. Til duelighedsbeviset vil der desuden være en ekstra teoridel, der ligger udover den grundlæggende teoriprøve.
Konsekvenser
Den væsentligste konsekvens af ændringerne bliver, at kurser og prøver bliver mere ensrettet på tværs af sejlklubber og sejlerskoler og at uddannelsesniveauet for danske fritidssejlere hæves. Men uddannelserne bliver selvsagt mere omfattende, og dermed dyrere.
Privatkurser og undervisning i egen båd?
Ønsker du et privatkursus, en alternativ dag i egen båd eller noget helt andet? Watergames kan i samråd med dig skræddersy et kursus, som passer præcis til dit behov og i din kalender.