Nye krav til de danske fritidssejleruddannelser.

Fra 1/1 2027 indføres nye skærpede prøvekrav til de danske fritidssejleruddannelser.

Læs om alle ændringerne her på siden.

Nye prøvekrav til de danske fritidssejleruddannelser

Hvad og hvornår

Søfartsstyrelsen i Danmark arbejder med nye detaljerede prøvekrav til Speedbådsbevis, Vandscooterbevis, Duelighedsbevis og Yachtskipper 3 og 1.

Målet er at ensrette prøvekravene så alle skal bestå samme eksamen uanset hvilken sejlklub eller sejlerskole, der står for undervisning og eksamen.

Hos Watergames bifalder vi det store arbejde fra Søfartsstyrelsen side, og vil altid støtte tiltag, der sikre bedre uddannelse af danske fritidssejlere og dermed større sikkerhed for alle os, der færdes på havet.

FORBEHOLD: De nye prøvekrav er ikke endelige. Forslaget til nye prøvekrav skal først i høring, og i den proces kan der komme ændringer. Men Søfartsstyrelsen forventer, at de nye krav træder i kraft allerede den 1. januar 2027. Det betyder, at Watergames og mange andre, allerede nu er nødt til at indrette sig efter de forventede nye krav.

De forventede ændringer

De største ændringer vil ske for Speedbådsbevis, Vandscooterbevis og Duelighedsbevis. Der indføres en grundlæggende teoriprøve til fritidssejlads, der er en forudsætning for alle tre beviser. Læs her om Watergames kursus grundlæggende teoriprøve til fritidssejlads.

De efterfølgende prøver hhv. til speedbåd, vandscooter og duelighed skal afvikles efter en præcis skabelon med skærpede krav til prøvens afvikling, beståelseskriterier, prøvetid pr. kursist og de praktiske manøvrer, der skal udføres. Til duelighedsbeviset vil der desuden være en ekstra teoridel, der ligger udover den grundlæggende teoriprøve.

speedbådscertifikat, Speedbådskørekort

Konsekvenser af de nye prøvekrav

De væsentligste konsekvens af ændringerne bliver, at kurser og prøver bliver ensrettet på tværs af sejlklubber, og sejlerskoler og at uddannelsesniveauet for danske fritidssejlere hæves. Det er meget vigtigt og meget værdsat. Men uddannelserne bliver selvsagt mere omfattende og dermed dyrere.

Speedbådsbevis og vandscooterbevis kan man i dag tage som et endags kursus hos Watergames – uden nogen forudsætninger. Fremover kræves grundlæggende teoriprøve til fritidssejlads, som Watergames tilbyder som et intensivt endagskursus (med forberedelse) samt som onlinekursus til selvstudie. Først herefter kan man tage kurset speedbådsbevis eller vandscooterbevis, der begge er endagskurser. Som kursist skal man efter 1/1 2027 derfor købe to kurser og afsted på kursus mindst to dage.

Duelighedsbeviset kan efter 1/1 2027 tages hos Watergames som kurset grundlæggende teoriprøve for fritidssejlere (en dag eller online) samt kurset duelighedsbevis, der indeholder den ekstra teori samt praktisk prøve (todages kursus).

Alle Watergames kurser, der afholdes efter 1/1 2027, er justerede efter de nye prøvekrav.

Opdaterede kurser hos Watergames

Grundlæggende teoriprøve til fritidssejlads – Nyt kursus

Den grundlæggende teoriprøve er en ny prøve og et nyt kursus. Pensum vil grundlæggende omfatte søvejsregler, søkort og søsikkerhed.

Søvejsregler med alt om vigeregler, lanterner, tågesignaler, bøjer og fyr. Søkort med de mange signaturer. Søsikkerned på niveau med det eksisterende duelighedsbevis.

Prøven til den grundlæggende prøve bliver en elektornisk multiple choice prøve, som det kendes fra VHF/SRC prøven.

Hos Watergames kan du tage den grundlæggende teoriprøve som et intensivt endags kursus inkl. eksamen (forudsætter online forberedelse) eller som et fuldt onlinekursus til selvstudie (onlinekurset forventes tilgængeligt fra 1/2 2027).

Speedbådsbevis

Kurset speedbådscertifikat vil efter 1/1 2027 være et rent praktisk kursus, der kan tages på en enkelt dag inkl. eksamen. Til eksamenen vil censor dog lave stikprøver i forhold til den grundlæggende teoriprøve.

Kravene til den praktiske prøve øges pr. 1/1 2027, samtidig med at der indføres krav om minimumstid pr. kursist. For at kunne afvikle kurset på en enkelt dag, vil holdene efter 1/1 2027 være på maksimalt 5 personer.

Vandscooterbevis

Kurset vandscooterbevis vil efter 1/1 2027 være et rent praktisk kursus, der kan tages på en enkelt dag inkl. eksamen. Til eksamenen vil censor dog lave stikprøver i forhold til den grundlæggende teoriprøve.

Kravene til den praktiske prøve øges pr. 1/1 2027, samtidig med at der indføres krav om minimumstid pr. kursist. For at kunne afvikle kurset på en enkelt dag, vil holdene efter 1/1 2027 være på maksimalt 5 personer.

Duelighedsbevis

Kurset duelighedsbevis vil efter 1/1 2027 være et kombineret teoritisk og praktisk kursus, der afholdes over to dage.

Kurset vil forudsætte bestået grundlæggende teoriprøve for fritidssejlads.

Teoridelen omfatter navigation med kursberegninger, misvisning, pejlinger, mv. Som en del af teoriundervisningen skal der løses en opgave i sejladsplanlægning. Den praktiske del består i praktisk manøvring af et mindre skib for motor.

Prøven er en praktisk prøve for motor, hvor der også vil være spørgsmål til den løste opgave i sejladsplanlægning.

Yachtskipper 3

Fra den 1/1 2027 til kurset i Yachtskipper 3 omfatte en skriftlig opgave i sejladsplanlægning, der skal afleveres en ugen inden eksamen.

Yachtskipper 1

Der er ingen ændringer til Yachtskipper 1

VHF/SRC

Der er ingen ændringer til kurset i VHF/SRC

Sejlads i sejlbåd

Kurset til fra 1/1 2027 være et rent kompetencekursus uden eksamen. Vi har derfor en hel kursusweekend på at lære dig at sejle en sejlbåd.

Privatkurser og undervisning i egen båd?

Ønsker du et privatkursus, en alternativ dag i egen båd eller noget helt andet? Watergames kan i samråd med dig skræddersy et kursus, som passer præcis til dit behov og i din kalender.

Kontakt os
Skriv til os

Ring til os