Speedbådskørekort
Dansk lovgivning kræver, at føreren af en speedbåd eller en større hurtiggående motorbåd skal have et speedbådskørekort. Kravet gælder for alle motorbåde under 4 meter, der kan plane. For motorbåde over 4 meter, afhænger kravet af forholdet mellem bådens længde og motorstørrelse. På Søfartsstyrelsens hjemmeside, kan du tjekke om din båd kræver Speedbådskørekort.
Speedbådskørekort kaldes også for Speedbådsbevis eller Speedbådscertifikat og er den samme ting. Speedbådsbevis er Søfartsstyrelsens betegnelse, men speedbådskørekort er det de fleste kalder det, og derfor den betegnelse, vi bruger.
Dit speedbådskørekort giver dig ret til at sejle både op til 15 meter, i både dansk og internationalt farvand. Vil du sejle både, der er længere end 15 meter, skal du have en yachtskippereksamen fx Yachtskipper 3.
SPEEDBÅDSKØREKORT HOS WATERGAMES
Vores undervisning er pædagogisk tilrettelagt så alle kan være med – uanset baggrund og erfaring. Vores erfarne instruktører sætter en sikker sejlads i højsædet og sørger for, at du får en god oplevelse!
Kurset består af både teori og praktik. I den teoretiske del lærer du om søvejsregler, afmærkninger i danske farvande, vigeregler og sikkerhed til søs. Den teoretiske del af Speedbådskørekort er selvstudie med udgangspunkt i Watergames kompendium i teori til Speedbådskørekort. Du skal regne med at bruge 2-3 timer på denne del inden selve kursusdagen. Den praktiske del foregår i en af vores moderne motorbåde. Her lærer du bl.a. at styre efter kompas, manøvrere en speedbåd på åbent hav og i høj fart, at udføre korrekt mand-over bord-manøvre og føre båden sikkert tilbage i havn.
Kursusdagen starter med praktisk instruktion og øvelser på vandet, hvor Watergames instruktør lærer dig, alt du behøver til den praktiske del af Speedbådskørekortet. Imens er der som regel også tid til at tale om teorien. Herefter er det censors tur, der vil teste om du kan teorien og skal se dig lave de forskellige manøvre, du har øvet sammen med instruktøren. Det hele foregår stille og roligt, og vi er sikre på, at alle får en hyggelig og udbytterig dag.
Du kan tage dit speedbådskørekort hos Watergames i stort set hele landet på bare én dag, i enten weekenden eller på en hverdag. Se listen over kommende kurser nederst på siden for at finde et kursus tæt på dig, eller søg i vores kursuskalender.
Vi arrangerer også privatkurser for grupper på minimum 6 deltagere, hvor du selv bestemmer tid og sted. Kontakt os for at høre om mulighederne.
Mød vores undervisere

Jacob Lerche
Instruktør - Speedbåd
kursus@watergames.dkJacob har sejlet i store dele af sit liv og kan sejle det meste. Du får helt sikkert en god dag med Jacob som instruktør på speedbåd.

Mikael Carlsen
Instruktør - Speedbåd
kursus@watergames.dkHos Mikael er det sjovt, lærerigt og professionelt. Der er garanti for en god oplevelse med Mikael som speedbådsinstruktør.

Dan Mogensen
Instruktør - Speedbåd
kursus@watergames.dkDan kan både sejle og fikse det hele. Glæd dig til at få Dan som instruktør.

Kasper Lyqvist
Instruktør - Duelighed i motorpasning
kursus@watergames.dkKasper er uddannet mekaniker og ved alt om en motor. Glæd dig til at møde Kasper i duelighed for motorpasning eller speedbåd.


