Sejlads i sejlbåd

Duelighedskursus

Stå sikkert til søs med større sejlglæde

Komplet duelighedsbevis som sommerkursus på en uge

Navigation, søvejsregler, sikkerhed

Lær at sejle en sejlbåd

En uges sommerkursus inkl. eksamen

Duelighedskursus komplet som ugekursus

Brug en uge af sommeren på at lære at sejle og få et komplet duelighedsbevis

Duelighedskursus

Duelighedsbevis er et officielt certifikat, hvor krav og pensum er fastlagt af den danske stat ved Søfartsstyrelsen. Krav og pensum er delt i en teoretisk del og en praktisk del. Du kan læse mere om Duelighedsbeviset på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

Duelighedsbeviset giver dig ret til at føre både sejl- og motorskib på op til 15 meter under dansk flag i hele verden. Vil du sejle skibe, der er længere end 15 meter, skal du have en eksamen i Yachtskipper 3.

Duelighedskursus komplet giver dig uddannelse og eksamen i både den teoretiske og den  praktiske del. Den teoretiske del af pensum omfatter bl.a. søvejsregler, navigation og sikkerhed. I den praktiske del af undervisningen lærer du at sejle en sejlbåd, lave mand-overnord-manøvre, at lægge til og fra kaj og meget mere.

Med viden og færdigheder fra Duelighedskurset kan du færdes trygt og sikkert på havet. Med kendskab til vigeregler, søkort, bøjer, fyr og søsikkerhed samt færdigheder i navigation, er du ikke længere en fremmed på vandet, men er selv skipper, sejler og sømand. Udover den oplagte øgede sikkerhed, giver det dig en større sejlglæde og en følelse af at høre til på havet.

Alternativt kan du tage den teoretiske del som weekendkurset Duelighedsbevis – Teori og den praktiske del som enten Duelighedsbevis – Praktik eller Sejlads i sejlbåd.

Når du har bestået både den teoretiske del og den praktiske del, får du et Duelighedsbevis prøvebevis. Med det kan du hos Søafrtsstyrelsen få udstedt det officielle bevis: Sønæringsbeviset Duelighedsbevis for sejlads i fritidsbåde. Duelighedsbeviset giver dig også ret til at få udstedt et Speedbådsbevis, med dette i hånden har du dermed ret til at sejle alle typer både op til 15 meter. Duelighedsbeviset er internationalt anerkendt, og giver dig mulighed for at leje både i Danmark og i udlandet. Du skal dog være opmærksom på, at de fleste bådudlejningsfirmaer også kræver et VHF / SRC-certifikat. Bemærk desuden, at ikke alle lande accepterer de danske beviser, så check evt. hos den lokale myndighed eller der, hvor du skal leje båd.

Duelighedsbevis på 1 weekend

Duelighedskursus som sommerkursus

Hos Watergames kan du tage et komplet Duelighedskursus med både den teoretiske og den praktiske del, som et ugekursus i løbet af sommeren.

Se det som en højskole eller sejlercamp, hvor du bruger en uge af din sommer på at lære at sejle. I tillæg for du masser af gode oplevelser og et komplet Duelighedsbevis. Det er en fantastisk form for aktiv ferie.

På sommerkurset lærer du de andre sejlere at kende. Vi deler erfaringer og forventninger og som sætter kursets emner i ramme og perspektiv.

Undervisningen sker i små hold fra mandag til fredag, med teoriundervisingen om formiddagen og praktisk sejlads om eftermiddagen. Fredag er prøvedag, hvor du  viser en censor, det du har lært, og får dit prøvebevis.

Watergames sørger for  frokost samt kaffe, te, vand og hvad der ellers er brug for af forplejning. Om fredagen tænder vi grillen og inviterer til hyggelig kursusafslutning efter eksamenen.

Vores instruktører er alle erfarne sejlere med mange sømil under kølen. Det betyder, at de har et indgående kendskab til pensum og kan sætte emnerne i perspektiv med eksempler og egne erfaringer.

Duelighedskursus på en uge!

Vi har stor erfaring i at uddanne i Duelighedskursus på en uge. Vi har tilrettelagt undervisningsplanen, så den lever 100% op til det pensum, der er fastsat af Søfartsstyrelsen. Vi kommer igennem de forskellige emner i en rækkefølge, hvor vi har mulighed for at repetere og træne de ting, der er svære at huske eller kræver øvelse, og tager de ting, der er vanskelige at forstå, om morgenen, hvor alle er friske.

Undervisningsmateriale og privatkurser

Ved tilmelding til kurset får du adgang til onlineudgaven af bogen Duelighedsbevis, men du kan også købe et fysisk eksemplar af bogen i vores webshop.

I tillæg til vores standardkurser arrangerer vi også privatkurser for grupper, sejlklubber og andre samt privatkurser med ene undervisning. Kontakt os for at høre om mulighederne.

Lær at sejle, sejlbåd, sejlads

Alt du skal vide om kurset

Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Forudsætninger og forberedelse
  • Vores undervisning er pædagogisk tilrettelagt så alle kan være med, uanset baggrund og erfaring.
  • Efter tilmelding til kurset får du adgang til vores digitale undervisningsrum det bl.a. indeholder en digital version af bogen Duelighedsbevis. Hvis du foretrækker en fysisk udgang af bogen, kan du købe den af os.
  • Undervisningen er intensivt og kræver forberedelse inden kurset. Instruktøren vil føre dig sikkert gennen det hele, men det forventes, at du har læst bogen Duelighedsbeviset, inden første kursusdag.
Beståelsesgaranti
  • For alle Watergames kurser gælder det, at vi giver dig beståelsesgaranti. Det vil sige, at skulle du af en eller anden årsag ikke bestå prøven Duelighedsbevis (teori og/eller praktik) efter endt kursus, kan du tage et nyt kursus helt gratis. Dog opkræves nye prøvegebyr. Beståelsesgarantien forudsætter, at du har deltaget aktivt i undervisningen.
Prisgaranti
  • Hos Watergames har vi prisgaranti. Det betyder, at finder du et tilsvarende kursus billigere hos en anden udbyder, får du samme pris hos os.
Det praktiske
  • Kurseet er et ugekursus med undervisning mandag til fredag fra 9:00 til 16:30. Vi kan desværre ikke tilbyde overnatning.
  • Kurset er inkl. frokost, snacks og drikkevarer i løbet af dagen.
  • Udover kursusprisen opkræves et samlet prøvegebyr på 1.250 kr. for den teoretiske prøve og  den praktiske prøve. Prøvegebyret betales på dagen og dækker honorar til censor, kortudstedelse, prøvematerialer, etc.
  • Prøven i Duelighedsbevis teori består af en skriftlig søkortopgave, hvor du skal planlægge en kort sejlads, samt en mundtlig overhøring, hvor du viser, at du kan stoffet.
  • Til prøven i Duelighedsbevis praktik skal du vise en censor, at du kan styre båden efter kompas, foretage en mand-overbord manøvre og lægge båden til/fra kaj. Den praktiske prøve gennemføres i en sejlbåd for motor.
  • Efter endt eksamen får du et Duelighedsbevis prøvebevis. Hvis du ønsker det, kan du med det ansøge Søfartsstyrelsen om udstedelse af  sønæringsbeviset Duelighedsbevis i sejlads i fritidsbåde. Sønæringsbeviset forudsætter syns- og høreattest udstedt af en søfartslæge.

Ofte stillede spørgsmål

Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

  • Hvad er et duelighedskursus?

    Et duelighedskursus er en kombination af teoretisk og praktisk undervisning, der giver dig de nødvendige færdigheder til at føre en båd sikkert og ansvarligt. Kurset er opdelt i to dele:
    Teoridelen, hvor du lærer navigation, søvejsregler og sikkerhed.
    Praktisk sejlads, hvor du får erfaring med at manøvrere sejlbåden.
    Du kan læse mere om Duelighedskurset på Søfartsstyrelsens hjemmeside

  • Hvorfor tage et duelighedskursus?

    Duelighedskurset giver dig ikke blot et bevis på dine sejlerkompetencer, men det er også en fordel for din sikkerhed og andres. Mange forsikringsselskaber kræver desuden et duelighedsbevis for at forsikre båden, og det kan være påkrævet ved leje af både i udlandet.

  • Hvad består teoridelen af?

    Teoridelen dækker:
    Grundlæggende navigation, herunder søkort, kompasbrug og positionering.
    Søvejsregler og lygteføring.
    Sikkerhedsprocedurer, herunder brug af redningsudstyr. Meteorologi og vejrtolkning.

  • Hvor foregår det praktiske kursus?

    Den praktiske del af kurset foregår på en sejlbåd og inkluderer:
    Håndtering af sejl.
    Anlægsmanøvrer og havnemanøvrer.
    Navigation og styring af båden.
    Brug af motor som supplement til sejlads.

  • Hvor lang tid tager et duelighedskursus?

    Kursets tager én uge Mandag til Fredag, med afsluttende prøve fredag eftermiddag.

  • Hvordan foregår eksamen?

    Eksamen består af to dele:
    Teoretisk prøve:
    skriftlig prøve med søkortopgave, spørgsmål om navigation og søvejsregler. samt en mundtlig overhøring.
    Praktisk prøve: Demonstration af sejladsfærdigheder og sikkerhedsprocedurer på vandet.

  • Kræves der erfaring for at tage kurset?

    Nej, kurset er designet til begyndere. Du behøver ingen tidligere erfaring med sejlads for at starte.

  • Er der en aldersgrænse?

I princippet er der ingen aldersgrænse på, men du skal selvfølgelig kunne deltage aktivt i både teori og praktisk del i båden.

  • Hvad koster et duelighedskursus?

Prisen for et komplet duelighedskursus inkl. træning i sejlbåd koster kr.: 6995,- plus prøvegebyrer i alt kr. 1250,-

  • Hvad skal jeg medbringe til kurset?

Til teoridelen:

  • Skriveredskaber og en notesbog.
  • Lommeregner. (telefonen er ok)
  • Diverse undervisningsmaterialer udleveres af instruktøren.

Til den praktiske del:

  • Praktisk tøj, der passer til vejret.
  • Sko med gummisåler.
  • Redningsvesten kan lånes af Watergames.
  • Er kurset internationalt anerkendt?

Ja, duelighedscertifikatet er anerkendt i de fleste lande og kan bruges som dokumentation for dine sejlerfærdigheder ved leje af båd. Bemærk dog, at der ikke er en officiel aftale landene imellem, hvorfor du altid bør kontakte de lokale myndigheder.

  • Hvordan tilmelder jeg mig?

Du kan tilmelde dig via vores kursuskalender her.

  • Hvad sker der, hvis jeg ikke består?

Watergames tilbyder muligheden for at tage kurset om, så du får mere træning, du skal i dette tilfælde kun betale prøvegebyrer.

  • Er der andre relevante kurser, jeg kan tage?

Efter duelighedskurset kan du overveje:


Kommende kurser i Duelighedsbevis (komplet)

ByKøbenhavnDato07/04/2025 - 11/04/2025TidspunktMan-tor: 09.00 - 16.00, Fre: 9.00-17.00Pris6.995 DKK Tilmeld
ByKøbenhavnDato28/04/2025 - 02/05/2025TidspunktMan-tor: 09.00 - 16.00, Fre: 9.00-17.00Pris6.995 DKK Tilmeld
ByKøbenhavnDato05/05/2025 - 09/05/2025TidspunktMan-tor: 09.00 - 16.00, Fre: 9.00-17.00Pris6.995 DKK Tilmeld
ByKøbenhavnDato19/05/2025 - 23/05/2025TidspunktMan-tor: 09.00 - 16.00, Fre: 9.00-17.00Pris6.995 DKK Tilmeld
ByAarhusDato19/05/2025 - 23/05/2025TidspunktMan-tor: 09.00 - 16.00, Fre: 9.00-17.00Pris6.995 DKK Tilmeld
ByKøbenhavnDato02/06/2025 - 06/06/2025TidspunktMan-tor: 09.00 - 16.00, Fre: 9.00-17.00Pris6.995 DKK Tilmeld
ByKøbenhavnDato09/06/2025 - 13/06/2025TidspunktMan-tor: 09.00 - 16.00, Fre: 9.00-17.00Pris6.995 DKK Tilmeld
ByAarhusDato16/06/2025 - 20/06/2025TidspunktMan-tor: 09.00 - 16.00, Fre: 9.00-17.00Pris6.995 DKK Tilmeld
ByKøbenhavnDato16/06/2025 - 20/06/2025TidspunktMan-tor: 09.00 - 16.00, Fre: 9.00-17.00Pris6.995 DKK Tilmeld
ByKøbenhavnDato23/06/2025 - 27/06/2025TidspunktMan-tor: 09.00 - 16.00, Fre: 9.00-17.00Pris6.995 DKK Tilmeld
Se alle kurser
Kommende kurser i Duelighedsbevis (komplet) 6.995 kr. Book nu
Skriv til os

Ring til os